Det har hjulpet mig helt vildt at tale med Ivalo. Når vi har talt sammen, får det mig sat igang med tankerne – og så ser jeg problemerne i øjnene. Så kan jeg ikke benægte, at der er et problem. . Ivalo har været god til at spørge og til bare at lade mig tale. Så kommer jeg frem til problemet, og så finder jeg ud af hvad jeg skal gøre, når jeg forstår problemet. Det var også godt at få min mor med nogle af gangene. Hun blev mere tryg ved det hele, og hun fik også nogle værktøjer, i forhold til hvordan hun kan hjælpe mig. Jeg synes, jeg er ved at have skabt et grundlag, som jeg kan holde fast i, når jeg oplever at det hele er ved at gå galt.