Persondatapolitik

Dataansvarlig: Psykolog Ivalo Hovmand, Lygten 2C, 2400 NV, CVR 30962982, mobil 3012 0435.

Ny Europæisk lovgivning, GDPR, af 25/5-2018 (General Data Protection Regulation, i dansk tale Persondata-forordningen) kræver at jeg oplyser dig om følgende:

  • Jeg har tavshedspligt og journalpligt
  • Jeg har tavshedspligt i forhold til det, du fortæller under samtalerne, og det er lovpligtigt, at jeg noterer og opbevarer oplysninger om dig og det, vi taler om.
  • Jeg må ikke udlevere journalen til andre end dig, uden dit samtykke. Jeg har pligt til at opbevare din journal sikkert og fortroligt.

1. Hvilke oplysninger og formålet?

Alle autoriserede psykologer har pligt til at føre journal. Jeg beder derfor om dit fulde navn, adresse, mail og telefonnummer og dit CPR-nummer, hvis du har en sygesikringshenvisning fra lægen. Jeg noterer hovedpunkterne i det, vi taler om samt oplysninger om sociale og helbredsmæssige forhold, som har betydning for behandling og rådgivning.

Udover de oplysninger, du selv fortæller, kan jeg modtage helbredsoplysninger om dig fra andre, f.eks. via din sundhedsforsikring eller læge. Det drejer sig om informationer, som du selv har samtykket til må videregives.

Oplysningerne anvendes til brug for god samtale eller behandling og de administrative funktioner, der er forbundet hermed.

Jeg registrerer også oplysninger om dig (som navn og adresse) til brug for afregningsformål.

Jeg har pligt til at opbevare dine helbredsmæssige og andre følsomme oplysninger sikkert og fortroligt.

2. Videregivelse af oplysninger

Videregivelse af helbredsoplysninger og andre personfølsomme oplysninger må som udgangspunkt kun ske med dit samtykke.

Gør du brug af en lægehenvisning via sygesikringen hos mig, skal jeg fortælle din læge, når du starter, og når du afslutter dit forløb hos mig. Jeg giver kun lægen informationer om behandlingens indhold og/eller effekt heraf, såfremt du giver dit samtykke. Det følger af praksisoverenskomsten.

Kun med din tilladelse udfærdiger jeg erklæringer og udtalelser til f.eks. forsikringsselskaber, jobcentre og øvrige forvaltninger (mod honorar svarende til længde og formål). En erklæring indeholder kun de oplysninger, som er relevante for det formål, den skal tjene, og du får den til gennemlæsning, inden den sendes. Jeg videresender ikke oplysninger, du ikke ønsker.

De oplysninger, jeg har registreret til brug for afregningsformål, udveksles med betalingsformidlere i det omfang, det er nødvendigt for at gennemføre betalingerne og for revision.

Hvis dit forløb eller din behandling hos mig helt eller delvist betales af andre end dig selv, f.eks. af din region, kommune, et forsikringsselskab eller arbejdsplads, vil jeg også videregive oplysninger til den, der betaler. Der videregives kun de oplysninger, som har betydning for betaling af dit forløb og dine behandlinger.

Hvis du gør mig opmærksom på, at du er medlem af Sygesikringen ”danmark”, vil jeg også indberette dine behandlinger til dem, således at du modtager evt. tilskud på din konto.

I helt særlige tilfælde, hvor der er risiko for alvorlig skade på dig selv eller andre, har jeg oplysnings- og underretningspligt for at forebygge eventuel skade. Hvis jeg er alvorligt bange for et barns trivsel og udvikling, har jeg pligt til at underrette kommunen.

3. Hvor længe opbevares oplysningerne?

Din journal opbevares i det tidsrum, der er fastlagt i psykologloven og tilhørende bekendtgørelser. Det gældende tidsrum er 5 år fra det seneste notat i journalen. I særlige tilfælde kan journalen opbevares længere.

Oplysninger til brug for afregningsformål opbevares så længe, det er nødvendigt af hensyn til afregning og bogføring.

4. Dine rettigheder vedrørende oplysningerne

Du kan få indsigt i hvilke oplysninger, jeg har registeret om dig ved at kontakte mig. Jeg må ikke slette oplysninger i din journal, men hvis du mener, at der er fejl i journalen, kan du bede om, at der laves en tilføjelse.

For oplysninger, der ikke er omfattet af journalen, har du har ret til at få rettet eller slettet ukorrekte oplysninger.

5. Klage

Hvis du er utilfreds med den måde, jeg håndterer oplysninger om dig på, vil jeg selvfølgelig gerne vide det og om muligt ændre det, du er utilfreds med.

Derudover kan klager over min behandling af dine personoplysninger indgives til Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K. Du kan finde nærmere oplysninger om Datatilsynet på www.datatilsynet.dk

Om retsgrundlaget for behandling af nævnte personoplysninger og lovhjemmel for dine rettigheder og mine forpligtelser, henvises der til: EU’s persondataforordning, Psykologloven med tilhørende bekendtgørelser, sundhedsloven, serviceloven, straffeloven, bogføringsloven og anden relevant lovgivning.

Hvis du vil klage over en autoriseret psykolog

Hvis du ønsker, at klager over min sundhedsfaglige behandling af dig, så kan klagen også indbringes for Styrelsen for Patientklager.

6. Utilsigtede hændelser

Pjece om utilsigtede hændelser

Rapporter en utilsigtet hændelse

7. Brug af databehandlere
Dine personoplysninger behandles og opbevares af min databehandler, som opbevarer dem på vegne af mig. Denne er pt: CompuGroup Medical Denmark A/S, Olof Palmes Allé 44, 8200 Aarhus N.

Menu