At være pårørende er krævende og til tider opslidende.
Er du pårørende?
Det er krævende og ofte opslidende at være pårørende til mennesker med funktionsnedsættelse pga. fysisk eller psykisk sygdom. Det er en stor og svær opgave at finde sig til rette i rollen som pårørende, således at man kan bibevare relationen, den støttende funktion, og samtidig holde fast i sig selv og sit eget liv.
De fleste mennesker oplever en voldsom krisereaktion hvis en af deres kære rammes af sygdom og funktionsnedsættelse. De ændrede livsvilkår kræver erkendelse, accept og tilvænning. Man går ofte i ring og farer vild i denne proces. Der opstår et stort behov for støtte og sparring, for hjælp til at forstå hvad der sker, så man kan tage hånd om situationen bedst muligt.
Dette gælder i for sig også også hvis det er en selv der er blevet syg, eller er blevet ramt af funktionsnedsættelse. Det er svært at erkende forandringen, og man må lære sig selv at kende på en ny måde.
Opvækst med psykisk sygdom og misbrug
Mennesker, der vokser op i familier med psykiske problemer, alvorlige sygdomme eller handikap hos familiemedlemmer, og/eller med misbrug i familien præges naturligvis af dette, og i deres voksne liv må de slås med følgerne af at være vokset op under særlige vilkår. Ængstelighed, lav stress-tærskel, konfliktskyhed, lavt selvværd, søvnproblemer pga overaktivt nervesystem – dette er blot enkelte af de problemer, man kan slås med.
Søg hjælp
Hvadenten du slås med en krisereaktion i forbindelse med at en af dine pårørende er blevet syg, handicappet, har udviklet et misbrug, eller du slås med følgerne af at være vokset op med sygdom og misbrug, så er det noget du kan få hjælp til at håndtere. At sætte ord på og møde forståelse og arbejde med egen erkendelse gør en stor forskel for vores evne til at håndtere svære livsbegivenheder og de spor de sætter i os. Alt for mange af os går alene med oplevelser og med handlemønstre, der engang var hjælpsomme, men som nu mestendels skaber problemer for os og kan være ødelæggende for vores relationer.